Tag ansvar i dit kæresteforhold

  • Respekter altid din kærestes grænser - du og din kæreste er ligeværdige personer.
  • Hvis dit selvværd er godt, har du ikke behov for at kontrollere din kæreste. Psykisk og fysisk vold bunder ofte i usikkerhed og dårligt selvværd. Prøv at arbejde med din selvfølelse.
  • Bevar roen. Hvis du og din kæreste diskuterer, og du kan mærke, at du har svært ved at styre dit temperament, skal du sige det og holde en pause fra diskussionen.
  • Tag ansvar. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der sker i dig - det er alene dit ansvar at stoppe, inden du mister kontrollen.
  • Vær ærlig over for dig selv. Hvis du fornemmer, at du har et problem med din opførsel overfor din kæreste, så tal med nogen om det. Det fortjener både du og din kæreste.
  • Vær realistisk. Du kan aldrig true eller tvinge en kæreste til at elske dig. Hvis din kæreste ikke gengælder din kærlighed, må du acceptere det - også selvom det gør ondt.
  • Søg hjælp hvis du har brug for det. Hvis du er vokset op i et hjem med vold, kan det være svært at vide, hvordan du løser konflikter uden at bruge vold.