Respekt, tillid, kompromis

Vær dig selv, men giv også plads til andre
Hvis du har det godt med dig selv, får du nemmere ved at have det godt med din kæreste og stole på ham eller hende. Husk: Der skal være plads til jer begge to i forholdet.

Positiv selvfølelse
Arbejd på at udvikle og fastholde en positiv selvfølelse. Det vil styrke dine forhold til andre mennesker og kan beskytte dig mod kærestevold.

Respekt, tillid, ærlighed
Respekt betyder bl.a., at du sætter pris på sin kæreste og forstår hendes/hans grænser. Det er mangel på respekt at tale grimt til sin kæreste eller tvinge sin vilje igennem.

Tillid betyder, at I stoler på hinanden og føler jer trygge sammen. Tillid er vigtigt i et godt forhold. Det er et tegn på mistillid, hvis din kæreste hele tiden kontrollerer, hvad du laver – eller omvendt.  Vær ærlig overfor din kæreste. Det skaber tillid og styrker jeres forhold.

Personlighed og kompromis
Du kan ikke altid få din vilje. Lyt til din kærestes meninger og prøv at mød hinanden på halvvejen, når der er konflikter. Magtkampe ender med en vinder og en taber – og det svækker forholdet.

Til gengæld skal du ikke gå på kompromis med, hvem du er! Din identitet skal ikke bygge på, at du er i et forhold. Fortsæt med dine fritidsaktiviteter og bevar dine venskaber. Støt samtidig din kæreste i de ting, han eller hun kan lide.